Kongemosen

Kongemosen

Fonden erhvervede pr. 1. januar 2020 22,3 ha. af Kongemosen, der ligger ved Hvam i den nordlige del af Silkeborg Kommune. Området består af en mosaik af ekstensivt drevne landbrugsarealer, skove og moser. I fondens ejendom indgår hovedparten af en gammel højmose, som er en sjælden naturtype. Navnet Kongemosen stammer tilbage fra 1700-tallet, hvor Kong Christian 7. hentede tyske bønder til landet for at opdyrke den jyske hede. De tyske bønder bosatte sig i Frederiks og Havredal, vest for Kongemosen, og kaldtes ”kartoffeltyskere”. Bønderne fik i den forbindelse foræret mosen af kongen, så de kunne grave tørv og fælde træ til brænde. De døbte mosen ”Kongemosen” som hæder og tak. Kongemosen ligger midt i Jylland, og tæt på vandskel, og i samme område som Hærvejene eller Oksevejen, forløb i middelalderen. De fleste af disse gamle veje findes ikke længere, men nogle er bevaret og fungerer i dag som populære vandreruter. Kongemosen ligger tæt på vandreruten ”Hærvejsruten”. Der er ikke offentlig adgang til selve mosen, men som nævnt ovenfor passerer et stykke af Hærvejen gennem området. Færdsel er tilladt til fods og på cykel på Hærvejen. Fuglelivet i området udgøres af arter karakteristisk for agerland, skov og hedemose. I tilknytning til de åbne landskaber findes f.eks. sanglærke, gulspurv, tornsanger og musvåge. I skov og krat f.eks. spurvehøg, skovskade, gærdesanger, munk, skovpiber, ravn og hedelærke. I moserne findes bl.a. gøg, gravand, rørhøne og blishøne. Der er i alt registreret 66 fuglearter i Kongemosen, hvoraf omkring 50 arter er ynglefugle.